Smiling-Love.com er ikke en dating side,
men vi hjælper dig med at give
udtryk for din personlighed via humor, illustrationer og grafiske udtryk.
Smiling-Love.com går i Humoristen Victor Borge´s
fodspor, hvis motto altid var "Et
smil er den korteste distance mellem to mennesker"
Tak fordi du er med til at krydre den lukkede digitale kultur med åben kærlighed, vid og humor
Se på det øverste foto (Den digitale kultur)
Hvordan vækker jeg hans interesse?
af: Sexolog og Adfærdsforsker: Helena Zitihout
Hvordan blander jeg mig i subkulturen bag mobiltelefonen?
Måske har du hørt dine veninder eller nogle datingeksperter sige: ”Lad være med at skrive, før du hører fra ham.” Eller: ”Ignorér ham, indtil han kontakter dig.” Eller: ”Vent, til HAN inviterer DIG ud.”
Jeg forstår det godt! Vi kvinder har lært, at manden skal tage initiativet, for hvis vi gerne vil vide, om han er interesseret, er det faktisk den eneste måde, vi kan vide det på – ved at se, om han tager initiativet. Og det er fuldstændig sandt … længere inde i forløbet, hvor I allerede HAR skabt kontakten og lært hinanden at kende! MEN hvis du endnu ikke har været på date med ham, eller I ikke engang har skrevet så meget som et enkelt ord til hinanden, kan du sagtens tage initiativet.
Her giver et humorgram anledning til smil på læberne, du giver udtryk for at være et varmt og kærligt menneske der kunne være interesseret i kontakt med modtageren. - du kan sætte din identitet ind i en QR kode, - og undersøger han den, så er han interesseret og der er skabt kontakt.
Hvorfor skal du tage initiativet?
Fordi mange mænd har brug for at få et grønt lys. Enten fordi de er lidt langsomme i optrækket, fordi de ikke tænker i de baner lige i situationen, hvor du møder dem, eller fordi de er bange for at blive afvist. Det kan også være, at de bare ikke er interesserede, men hvad har du så at miste, når I ikke engang kender hinanden? Og så er der en anden rigtig god grund til, at du giver dem grønt lys. Mange af de gode mænd – altså dem med reelle hensigter – er ikke vant til at kontakte kvinder og være pågående, så de skal vide, at de godt må henvende sig til dig. Til gengæld er mange playere vant til det, så hvis du kun venter på, at mænd kontakter dig, misser du måske de stille, rolige og reelle mænd, der faktisk er klar til et forhold.
Hvordan giver du grønt lys?
Det gør du ved at smile og sige hej til ham den søde i fitnesscentret, ved at sende det første humorgram til ham, du har øje på blandt dine matches på Tinder eller ved at holde øjenkontakten lidt længere end normalt, når du får øjenkontakt med ham den lækre i gruppen der. På den måde viser du, at du ikke er utilnærmelig, men interesseret i nærmere kontakt. Du skal altså ikke spille hard to get, men være åben, nysgerrig og imødekommende og hvile så meget i dig selv, som det nu er muligt. Måske er mange kvinder bange for det, fordi de tror, de lover ham mere, end de kan holde. Men ved at sende et uskyldigt humorgram lover du intet men lægger op til kontakt og lidt for-flirt. ved dit valg af humorgram giver du ham samtidig en forsmag af hvad han kan forvente hvis han reagerer.
Hvordan du IKKE skal gøre.
Du skal ikke blive så ivrig efter kontakt, at du gør krav på hans opmærksomhed i længere tid. Dette gælder i øvrigt inden for alle relationer med mennesker, vi ikke kender. Vi kan ikke bare møde op til en begivenhed og så lægge beslag på folks tid og gå ud fra, at de skal underholde os eller lytte til os i tre stive timer, fordi vi ikke gider mingle. Det samme med en mand, du giver grønt lys, så skal du ikke virke krævende i din kontakt. Din kontakt skal være uforpligtende og let, så du ikke skræmmer ham væk eller får ham til at føle, at han skylder dig noget. Henvend dig venligt og gerne flirtende og vær så villig til at gå videre efter et par bemærkninger og lidt let smalltalk. Så har du skabt en åbning, og han kan henvende sig til dig på et senere tidspunkt. Du skal altså ikke bruge AL din energi på ham – du skal bare kaste en snøre ud, om man vil, og lade det være op til ham, om han vil bide på eller ej. Det er ikke op til dig, om han gør det – du har gjort din del af arbejdet.
Vælg egnede humorgrammer og Lav et push and pull
I det hele taget handler det at skabe kontakt om at lave et lille push - et lille smil - et lille humorgram, der vækker hans opmærksomhed, og så lave et pull, hvor du lige trækker dig lidt tilbage, så han selv får mulighed for at gå efter dig, hvis det er det, han ønsker. Så du investerer lidt, men du overinvesterer ikke, og du investerer ikke mere i ham, end han investerer i dig.
Er det et spil? Det vil nogle måske synes. Jeg ser det som ren logik. Og jeg ser det også som respekt over for det menneske, du dårligt nok kender, at give ham lov til selv at vælge dig til eller fra. Derudover, og nok så vigtigt, er det også at vise dig selv respekt, at du ikke investerer i én, der ikke investerer i dig. Plain and simple!